PRODUKTER

VITAMINER MM.

Vitaminer er vigtige næringsstoffer, som kroppen har brug for. Vitaminerne er bl.a. med til at opbygge og vedligeholde muskler, skelet, hud og slimhinder. Vitaminerne bidrager også til at vedligeholde immunforsvaret, og vitaminerne indgår i omsætningen af kulhydrat, fedt og proteiner til energi.

Mineraler er vigtige byggesten og er nødvendige for mange af kroppens processer. Da kroppen ikke kan lave mineraler selv, må man tilføre disse via mad eller kosttilskud.

Mineralerne er bl.a. vigtige for, at nervesystemet og musklerne skal fungere normalt, ligesom skelettet er afhængig af mineraltilførsel.

MULTI PRODUKTER

En række produkter indeholder adskillige vitaminer og mineraler og kaldes multiprodukter.

Hvis man spiser efter myndighedernes anbefalinger, får man tilstrækkelige mængder vitaminer og mineraler gennem kosten. Imidlertid er der en del, som ikke spiser helt så sundt som myndighederne anbefaler. En kostundersøgelse viser fx, at voksne i gennemsnit kun spiser ca. ¾ af den anbefalede mængde frugt og grønt daglig. Og netop frugt og grønt er gode kilder til mineraler og vitaminer.

Kilder:
Fødevarestyrelsen
Danskernes kostvaner 2011-2013, Fødevareinstituttet

Børn

Spædbørn vokser hurtigt, og det er vigtigt, at de får tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler. Når barnet ammes, dækker modermælken behovet for vitaminer og mineraler, bortset fra D-vitamin.

Når børnene bliver lidt større og begynder at spise almindelig mad, er det vigtigt, at de spiser alsidigt, så de får dækket behovet for vitaminer og mineraler. Hvis barnet spiser alsidigt, får det dækket behovet for vitaminer og mineraler.

Kilder:
Sundhedsstyrelsen
Fødevarestyrelsen

GRAVID

Som gravid er det vigtigt at få vitaminer og mineraler, både for dig selv og for dit ufødte barn. Myndighederne anbefaler, at du får visse vitaminer og mineraler som kosttilskud. Blandt andet anbefales det at tage vitaminet folsyre, allerede inden du bliver gravid. Du kan læse mere om vitaminer og mineraler til gravide her på siderne.

Kilder:

Sundhedsstyrelsen
Fødevarestyrelsen

Apovit.dk anvender cookies til indsamling af statistik og forbedring af brugervenligheden på hjemmesiden. Ved at klikke videre på siden, accepterer du brugen af cookies.