Kalk bidrager til vedligeholdelse af normale knogler

Knoglerne består af både kalk og kollagen. Kollagen giver elasticitet, og kalk giver den styrke, som er så vital for dine knogler og dermed dit bevægeapparat. Jo stærkere dit skelet er, jo mere solidt er det. Derfor gælder det om at bevare knoglemassen bedst muligt, og det gør du bl.a. ved at få kalk. Kalk er nemlig den byggesten, knoglerne bruger til at genopbygge den knoglemasse, der løbende bliver nedbrudt. 60 % af den kalk danskerne får i kosten kommer fra mælkeprodukter og ost, 8 % fra brød og korn, 7 % fra grønsager og frugt – og resten fra kartofler, kød, fisk, æg, drikkevarer, sukker og slik. Nogle befolkningsgrupper er ekstra udsat for nedbrydning af knoglevæv – fx ældre og personer med øget risiko for knogleskørhed.

Uden D-vitamin får du ingen gavn af kalk

Kalk bidrager bl.a til: Normalt energistofskifte, normal størkning af blodet, normal muskelfunktion, fordøjelsesenzymernes normale funktion, celledelings- og specialiserings-processen samt vedligeholdelse af normale tænder og knogler. Men det kræver, at du også får D-vitamin. Det fremmer nemlig optagelsen af kalk – og dermed opbygningen af dine knogler. Derfor skal du være sikker på, at din krop også får den mængde D-vitamin, som den har brug for. Du får D-vitamin fra din kost. Især fra fede fisk, kød, mælk og æg – og så får du D-vitamin fra solen. Hver gang, solens stråler rammer din hud i sommerhalvåret, hvor solen står højt på himlen, begynder huden automatisk at producere D-vitamin.

Officielle anbefalinger om kalktilskud

  • Børn til og med 9 år, der er allergiske over for mælk: 500 mg kalktilskud om dagen
  • Personer over 10 år, der er allergiske over for mælk: 750 mg kalktilskud om dagen
  • Ældre over 70 år, plejehjemsbeboere og personer med øget risiko for knogleskørhed (osteoporose): 800-1000 mg kalktilskud kombineret med 20 µg D-vitamin om dagen
  • Gravide, der ikke drikker mælk eller spiser mælkeprodukter: 500 mg kalk dagligt

Tips til valg af kalktilskud

Fordi optagelsen af kalk er afhængig af D-vitamin, og fordi det for nogle måske kan være svært at få nok D-vitamin, kan det være relevant at overveje, om du skal tage et kalktilskud, der også indeholder vitamin D. APOVIT® Kalk er et kosttilskud med 400 mg kalk, som kan bruges af voksne og børn fra 11 år. Har du samtidig brug for D-vitamin, kan du vælge mellem tre varianter, der ud over 400 mg kalk indeholder hhv. 10, 20 og 40 µg D-vitamin. APOVIT® fås på apoteket, hvor du også kan få råd og vejledning.

 

Kosttilskud kan ikke erstatte en varieret kost.

KILDER:
Fødevarestyrelsen
Sundhedsstyrelsen
Danskernes kostvaner 2011-2013, DTU Fødevareinstituttet

Her kan du få mere at vide om: